webtop.jpg
 
Store prisstigninger på papir

Samtlige papirleverandører øgede pr. 1. april 2010 papirpriserne med 6-12%, og pr. 1. juni 2010 stiger priserne endnu engang med 8-12%. Dette betyder en samlet stigning på papirpriser på knap 25% på to måneder, og det er ikke slut endnu, idet alle forventer yderligere prisstigninger til efteråret.

Samtidig er der knaphed på papir på markedet, og man kan derfor ikke altid få de ønskede papirkvaliteter med kort varsel, som vi ellers har været vant til. Især fabrikationer af papir til store trykoplag, som vi tidligere kunne få produceret på 1-2 uger, er nu oppe på en leveringstid mellem 4-8 uger, så det er en rigtig god idé at være tidligt ude med især de større bestillinger.

Pga. de meget store prisstigninger på papir (og desværre flere i vente) så må hele det danske og europæiske trykmarked desværre indstille sig på stigende priser efter flere år med kraftigt faldende priser. Man kan derfor heller ikke regne med at ”gamle” priser stadig er gældende ligesom vi også vil være nødt til at regulere lidt på pris- og årsaftaler samt tilbud fra før 1. april 2010.
Det er især de store trykopgaver eller opgaver på specielt papir, hvor papiret udgør en større del af den samlede pris, der rammes.


« Tilbage

 
 
 

Information